Babygarn

Babygarn

Rauma er en norsk garn producent, kendt for deres kvalitetsgarn, som de forarbejder på deres fabrik i Norge. Deres Babygarn er lavet af merinould og er virkelig en lækker kvalitet.

Lækkert, blødt merinould

  • Oprindelse: Merinoulden, der bruges i Rauma Babygarn, er nøje udvalgt blandt spanske merino får for at sikre høj kvalitet. Selve produktionen af garnet finder sted i Norge.
  • Materiale: Babygarn fra Rauma er 100% merinould, er særdeles blødt og skånsomt også mod babys hud.
  • Superwash-behandling: Garnet er superwash-behandlet, hvilket betyder, at det kan vaskes i vaskemaskine på en skånsom uldvask ved max 40 grader. Lægges fladt til tørre.
  • Vægt: Babygarnet er fingering / 4 ply kamgarn. Det er et tyndt garn, typisk brugt til baby- og småbørnsprojekter. Med 2 tråde babygarn kan du lave mange andre projekter herunder bluser til større børn og til voksne og med 2 forskellige farver kan du skabe et smukt og unikt meleret garn.
  • Løbelængde: En 50 grams nøgle har en løbelængde på ca. 175 meter.
  • Pindestørrelse: Det anbefales at bruge strikkepinde størrelse 2,5 – 3 mm for at opnå den bedste strikkefasthed. Babygarn x 2: 3,5-4 mm. Husk at lave en strikkeprøve.
  • Strikkefasthed: Strikkefastheden er 30 – 27 masker pr. 10 cm på pind 2,5 – 3 mm. Babygarn x 2: 25 masker pr. 10 cm på pind 3,5 mm. Vi anbefaler at lave en strikkeprøve for at opnå ønskede strikkefasthed.
  • Farver: Babygarn fra Rauma kommer i et bredt udvalg af farver, herunder både pasteller og mere klare farver, velegnet til babystrik.

Merinouldgarn er perfekt at strikke i

  • Anvendelse: Garnet er ekstrem velegnet til projekter, hvor du ønsker et meget blødt produkt. Fx undertøj, sokker, huer, bluse og bukser til baby, babytæppe på grund af merinouldens blødhed og slidstyrke. Babygarn er også velegnet til projekter til større børn og voksne, der ønsker uldens gode egenskaber, men ikke ønsker den kradsende fornemmelse, som nogle oplever ved noget uld.

Bæredygtig merinouldgarn

  • Miljøvenligt: Rauma lægger vægt på bæredygtighed og dyrevelfærd i produktionen af deres garn. Deres Babygarn laves af spansk råuld fra merinofår og er mulesing fri. Råulden forarbejdes på Raumas fabrik i Norge.